|
Forord til Kirkesangbogen
Fællessangen er en bærende del af dansk kirke- og kulturliv, og interessen for nye salmer og sange har gennem de seneste årtier vist sig stor og folkeligt forankret. Kirkesangbogen ønsker at styrke den særlige danske tradition, der formår at binde nye og ældre sproglige og musikalske traditioner sammen. Kirkesangbogen præsenterer 229 titler, som dækker en stor bredde i den kristne sangtradition med salmer og sange.
Vores håb er, at Kirkesangbogen vil blive brugt til gudstjenester og kirkelige handlinger hen over ugen, til morgen- og aftensang, arrangementer i sognegården, fællessang i skole- og foreningsliv og til sang i hjemmet.
Repertoire
Kirkesangbogens repertoire er udvalgt af et stort og overvejende nyere dansk salmemateriale, der langt overstiger ti tusinde titler. Hertil kommer et udvalg af klassiske danske sange og ikke mindst et stort antal nyskrevne salmer og sange i vores tids sproglige og musikalske udtryk. Et mindre udvalg af kendte engelsksprogede sange er desuden medtaget, og hertil kanons og cirkelsange, enkelte på latin. Da udgivelsen er tænkt som en udvidelse af repertoiret i Den Danske Salmebog, er der ikke med taget tekster herfra, men dog enkelte melodier.
Kriterierne for udvælgelsen har udover høj sproglig, teologisk og melodisk kvalitet været egnethed til fællessang. Desuden har vi tilstræbt en udtryksmæssig variation med både enkle og mere udfordrende tekster og melodier.
Kirkesangbogen består af både salmer og sange. Hvor salmerne tolker folkekirkens brede evangelisk-lutherske kristendom og overvejende er skrevet til brug i gudstjenesten, tager sangene i højere grad udgangspunkt i en almenmenneskelig erfaring og rummer efter redaktionens vurdering en mere åben kristen livsforståelse. Vi tror, at salmer og sange gensidigt vil kunne supplere hinanden og give mulighed for at sammensætte nye, varierede og spændingsfyldte repertoirer, der kan formå at inspirere vante og mindre vante kirkegængere.
Sidst i Kirkesangbogen følger korte kommentarer til hver titel, et fyldigt temaregister med repertoirets anvendelsesmuligheder, oversigter over forfattere og komponister og bagest et alfabetisk re gister samt redaktionelle bemærkninger. Som vejledning er der ved hver titel anført, om det er en salme eller sang. Nummereringen fortsætter der, hvor Den Danske Salmebog slutter.
Vi har i udvælgelsen af salmerne trukket på en bred og kompetent gruppe af fagfolk inden for dansk kirke- og kulturliv. Ikke mindst har vores tre konsulenter, biskop Marianne Christiansen, operachef, dirigent og komponist Michael Bojesen og forfatter Pablo Llambías, vejledt, rådgivet og inspireret os. Det endelige repertoire er dog alene redaktionens ansvar.
Baggrund
I 2012-2013 arbejdede to forskellige grupper med nye salmeprojekter. Dels forberedte Københavns Stiftsudvalg for ”Gudstjeneste og kirkemusik” en udgivelse af nye salmer efter at have dokumenteret en meget stor efterspørgsel, dels havde lektor Henrik Marstal og professor Inge Marstal på førstnævntes initiativ formuleret en vision om ”Nye salmer og åndelige sange”. På foranledning af biskop Peter Skov-Jakobsen og ved stifts konsulent og sognepræst Helene Dams mellemkomst blev de to grupper slået sammen, og en redaktionsgruppe blev på den baggrund nedsat med sognepræst Rasmus Nøjgaard som formand. Efter tilsagn om udgivelse på Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag udarbejdede redaktion og forlag et kommissorium omfattende både et stort afsøgende arbejde inden for eksisterende materiale og udvikling af nyt materiale inden for både salmen og den åndelige sang.
Det har været afgørende for redaktionen, at projektet har kunnet gennemføres i tæt samarbejde med organister, præster, sangskrivere, digtere og komponister, hvoraf mange har deltaget på redaktionens og konsulenternes indledende inspirationsmøder i 2014 og i efterfølgende workshops på Løgum kloster Refugium og Engelsholm Højskole i 2015. Vi har desuden vundet vigtige erfaringer ved i 2015-2016 at sende en stor del af det nye repertoire til test i 40 sogne fordelt over hele landet og ved i 2016 at afprøve det nye materiale ved seks fællessangs aftener i Vartov.
En særlig tak
Redaktionen vil gerne bringe en stor tak til kirkeministrene Marianne Jelved og Bertel Haarder samt biskop Peter Skov- Jakobsen og biskop Erik Norman Svendsen for støtte og opmuntring. En særlig tak til Janne Mark Eyermann for et væsentligt samarbejde i projektets indledende fase samt til Erik Skyum- Nielsen, Inge Lise Pedersen og Mette Nielsen. I øvrigt stor tak til Flemming A.J. Nielsen, Julie Birgitte Damlund, Jens Bach Pedersen, Anne Vils Pedersen, alle workshopdeltagere på Løgumkloster Refu gium og Engelsholm Højskole, de 40 testkirker i hele Danmark, delta gerne ved fællessangaftner i Vartov, Lars N. Sardemann, Peter Navarro-Alonso, Jakob Bonderup, Erik A. Nielsen, Ole Brinth, Helle Krogh Madsen, Jakob Brønnum, Ingolf Olsen, Køben havns Stiftsråd, Sankt Jakobs Kirke, Holmens Kirke, For laget Eksistensen, Vartov samt alle, der opfordret eller uopfordret har tilsendt Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag værdi fuldt materiale eller gjort redaktionen bekendt med eksisterende salme- og sangmateriale.
Redaktionen ønsker allermest, at Kirkesangbogen vil styrke sangglæden i Danmark, og at mange vil få lyst til at gå på opdagelse i Kirkesangbogen og synge med på de mange gode tekster og melodier, som vi håber vil skabe eftertænksomhed, smil, alvor og glæde. God sanglyst!
Rasmus Nøjgaard
KIRKESANGBOGENS REDAKTION
Sognepræst Rasmus Nøjgaard, formand Professor Inge Marstal, næstformand Lektor og musiker Henrik Marstal Sognepræst og stiftskonsulent Helene Dam
|
